En af de meget alvorlige konsekvenser af
global opvarmning er en stigning i
vandstanden. Jo varmere klimaet bliver, jo flere af jordens
gletsjere vil smelte, og det bevirker en stigning i havniveauet. En opvarmning af havvandet vil betyde, at dette fylder mere, hvilket betyder en stigning i havniveauet.
Ifølge
FN’s Klimapanel er havniveauet allerede steget med 0,1-0,2 meter og vil ved udgangen af dette århundrede været steget med yderligere 0,1-0,9 meter.
De kraftigere og hyppigere storme, som også er en konsekvens af den globale opvarmning, vil sammen med den øgede vandstand betyde flere
oversvømmelser, hvilket vil gå ud over
kyststrækningerne og desuden give problemer for eksempelvis
kloaksystemet og infrastrukturen.
Studier tyder på, at havniveauet også i fortiden har været meget svingende over perioder, med forskelle på helt op til 65 meter.
Eksterne links/kilder:Miljøstyrelsen: "Vildledende indslag i TV Avisen om global opvarmning
DR: Kig mod himlen fremfor havet, når du vil vide, hvornår vandet kommerBerlingske.dk
Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.